Inspirationsoplæg
Opdateret viden og inspiration kan invitere nye perspektiver ind i hverdagen på arbejdspladsen, og vi tilbyder en række foredrag og inspirationsoplæg. Book os til gå-hjem-møder, afdelingsseminarer, ledersamlinger eller interne netværksmøder, hvor vi med vores viden og erfaring kan give både ledere og medarbejdere et inspirerende løft.
Vi holder oplæg om følgende emner:
Medledelse
Få introduktion til medledelse, hvor ledere tager superhelte-kappen af og bliver hele mennesker, mens medarbejderne får plads til at udfolde sig og tage ansvar for mere end blot egne opgaver og egne mål. Hør interessante og lærerige eksempler fra de virksomheder, som har bidraget til vores bog ”Leder, superhelt eller menneske”.
Varighed: 1½ – 2 timer
Psykologisk tryghed
En af de vigtigste ting i en organisation er psykologisk tryghed, for det danner grundlag for større trivsel og en højere kvalitet og effektivitet i arbejdet. Samtidig skaber det rum for innovation. Få indblik i, hvad der bidrager til psykologisk tryghed, og inspiration til, hvad I kan gøre for at understøtte det i hverdagen.
Varighed: 1½ – 2 timer
Lær af de rigtige fejl
En nul-fejls-kultur findes ikke, for alle begår fejl. I nogle organisationer italesætter man dem ikke, mens andre virksomheder formår at bruge fejlene konstruktivt. Med udgangspunkt i Harvard-professor Amy Amondsons forskning gennemgår vi tre fejltyper: De basale, de komplekse og de intelligente – og stiller skarpt på, hvordan de bedst håndteres.
Varighed: 1½ – 2 timer
Hvordan øger vi trivsel og nedbringer stress og sygefravær?
Stress findes på alle arbejdspladser, men alligevel ved vi ofte for lidt om, hvorfor stressen opstår, hvordan vi kan forebygge, og hvordan vi hjælper en medarbejder eller en kollega under en stress-periode. Her får I indsigt i, hvad stress er, og hvad det gør ved hjernen og kroppen, ligesom I får et fælles sprog til at tale om åbent om stress og værktøjer til at håndtere det.
Oplægget holdes af Lise Lotte Wolff, der er specialist i stress og mental sundhed, og Maria Friis Larsen, som er certificeret stress coach.
Varighed: 1½ – 3 timer
Sov godt!
Manglende søvn koster samfundet dyrt i sygefravær og nedsat produktivitet, og medarbejderes sundhed og trivsel påvirkes negativt af søvnproblemer. Få viden om søvnens funktion og inspiration til, hvordan I kan identificere og hjælpe medarbejdere med søvnproblemer, og hør hvorfor store amerikanske virksomheder tilbyder søvnbehandling.
Lise Lotte Wolff er søvnrådgiver fra Oxford University.
Varighed: 1½ – 3 timer
