Et rummeligt og nuanceret menneskesyn er hjørnestenen i fremtidens ledelse og morgendagens succesfulde arbejdspladser

Alle mennesker er fejlbarlige.

Det er efter vores overbevisning ikke bare sandt, men også en afgørende indsigt for virksomheder, der er på udkig efter nøglen til succes som fremtidens arbejdsplads.

Vi erkender gerne, at vi begik fejl i forbindelse med arbejdet med vores bog ”Leder, superhelt eller menneske: Selvledelse viser vejen”. Vi forestillede os, at vi ved at interviewe en række virksomhedsledere kunne måle graden af medledelse ved at udkomme med en liste over, hvor mange konkrete værktøjer der indgik i deres arbejde med medledelse og organisationsudvikling.

Vi tog fejl – og heldigvis for det.

Undervejs stod det nemlig klart for os, at det ikke er værktøjerne og ledelsesmetoderne, der skaber succesen. Det er derimod menneskesynet.

Synet på andre og på os selv

Det er på ingen måde ligegyldigt, hvordan vi ser de mennesker, vi arbejder sammen med. Hvordan vi interagerer med dem. Hvordan vi vælger at gå i samme retning. Og hvordan vi ser os selv.

Menneskesynet er for os en hjørnesten i fremtidens ledelse, og det står på fire indsigter:

• At alle, der arbejder i virksomheden, er ligeværdige.

Det indebærer en grundlæggende respekt for det, man hver især bidrager med – fra dagvagten til direktøren. Deres kompetencer er ganske vist forskellige, men værdien er den samme.

• At alle er hele mennesker, også når de går på arbejde.

Her gælder ikke kun det åbenlyse, at vi alle kan have et privatliv, som i perioder lægger en dæmper på glæde, energi og overskud, men også, at vi har kompetencer, som rækker ud over dem, der er nødvendige for at kunne løse vores opgaver. Ingen er blot en stillingsbetegnelse.

• At alle mennesker er fejlbarlige.

En nulfejlskultur dur ikke. Især ikke, hvis den er en undskyldning for at slå andre i hovedet, men heller ikke fordi den forhindrer fejl i at blive opdaget og rettet. Amy Edmondson taler i sin anbefalelsesværdige bog ”Right kind of Wrong” om tre typer fejl: De basale, de komplekse og de intelligente. Og ja, vi begår dem alle sammen.

• At vi bliver stærkere, når vi viser sårbarhed.

Her er det vigtigt, at vi tør stille os ud på planken og erkende, hvis vi kommer til kort enten fagligt eller som menneske. Hvis der er en opgave, vi ikke har kompetencerne til at løse, eller hvis vi af forskellige årsager er presset. At spille superhelt gavner ingen, mens sårbarhed og mod styrker både den enkelte og organisationen.

Investering i mennesker betaler sig

Dette menneskesyn er centralt uanset, hvordan virksomheden er organiseret – både hvis den arbejder udelukkende med medledelse, eller hvis den er indrettet traditionelt i forhold til hierarkier, processer og strukturer.

Vi mener, at alle organisationer bør opdatere deres måder at lede på. Det at arbejde med en grad af medledelse også inden for en ellers hierarkisk struktur er forudsætningen for virksomheders succes i en tid med stigende kompleksitet. Der er nye teknologier, nye markeder, nye krav og nye kommunikationsformer at forholde sig til – det kræver naturligvis nye ledelsesformer. Og forudsætningen for succesfuldt at kunne inddrage medledelse som en del af ledelsesformen er et rummeligt og nuanceret menneskesyn.

Men hvorfor overhovedet se på mennesket i jagten på vækst? En lige så anbefalelsesværdig McKinsey-artikel giver en del af svaret.

Under overskriften ”Performance through people: Transforming human capital into competitive advantage” fremlægges resultatet af en analyse af 1.800 store virksomheder, hvor der stilles skarpt på koblingen mellem human capital og finansielle resultater.

Og her er ingen tvivl: Organisationer, der investerer i medarbejderudvikling, prioriterer arbejdsmiljø og introducerer nye former for samarbejde og ledelse, er konkurrencedygtige, når det handler om at tjene penge, tiltrække talenter og have finansiel modstandskraft mod de udfordringer, som møder mange virksomheder i disse år. Disse virksomheder er med McKinseys ord People + Performance Winners.