Der er meget positivt at hente, hvis ledere tør være åbne og nysgerrige i stedet for at tro, at de altid skal finde svarene selv
I mange virksomheder trives den traditionelle opfattelse af lederen som den ufejlbarlige og alvidende superhelt. Desværre.
Her er der en forventning om, at alle de rigtige svar kommer ud af chefkontoret og meddeles til medarbejdere, som blot nikker og udfører de opgaver, der begrænser sig til eget område og eget ansvar.
Nogle ledere gør ikke noget for at ændre den opfattelse, for de trives måske godt med den ophøjede position. De kigger i spejlet og synes, at superhelte-kappen klæder dem.
Men som en anden dronning i Snehvide skal man ikke lade sig narre. Spejlet fortæller ikke hele sandheden, så kære leder: Tør du smide superhelte-kappen og se, hvad er gemmer sig indenunder?
Vi har alle vores begrænsninger
Vi tør godt love, at der er meget positivt at hente for de ledere, der husker, at de er mennesker først – dernæst placeret i en lederstilling.
Men lad os allerførst pege på to steder, hvor superheltens kappe kan vikle sig ind i hjulet og bremse fremdriften.
For det første har vi alle vores begrænsninger og blinde vinkler, der forhindrer selv den mest insisterende leder i at nå helt i mål. Uanset troen på egne evner.
For det andet reagerer medarbejderne omkring den ufejlbarlige og alvidende chef med passivitet og ligegyldighed. Hvorfor engagere sig, når alle svar alligevel bare lander på dit bord uden, at du som medarbejder har haft indflydelse på dem?
Mod og sårbarhed
I forbindelse med arbejdet med vores bog ”Leder, superhelt eller menneske: Selvledelse viser vejen” har vi talt med mange ledere, der har haft succes uden superhelte-kappen.
Fælles for dem er deres mod til det uperfekte og til at vise med ord og handling, at de – trods titel og placering i virksomhedens hierarki – er søgende, uperfekte og frem for alt mennesker.
God ledelse handler ikke om at udvikle en superhelt-lignende lederfigur, men om at turde være sårbar, når arbejdet byder på udfordringer. Det handler om at have modet til at sige, at man ikke har svarene på alt og i stedet invitere medarbejderne med til at søge efter de gode løsninger.
For her venter den kollektive intelligens. Et slaraffenland af løsninger, der særligt i organisationer med medledelse giver adgang til svar, som er fundet i fællesskab, og derfor er et fælles ansvar.
Dét motiverer medarbejdere, for de får en ny rolle og et nyt værd. Gevinsten er dobbelt, for det løfter samtidig noget af ansvars-åget, som tynger mange ledere.
Tag det første skridt og bliv overrasket
Et første skridt kan være, at du tre gange i den kommende uge er coachende i dit møde med medarbejderne i stedet for blot at give et svar.
Du kan også invitere medarbejdere med til at løse et problem, du normalt selv vil forsøge at bakse med. Vær åben i din tilgang og vær nysgerrig i din søgen efter andre svar end dine egne.
Så opfordringer herfra er klar: Smid superhelte-kappen, og du vil opleve hjælp fra uventet kant. Masser af uanvendt viden kommer i spil, og I er flere om at dele ansvaret.
Du vil højst sandsynligt blive positivt overrasket undervejs og opleve, at det ikke blev den løsning, du selv havde forestillet dig inde på chefkontoret.
Den er formentligt bedre!
